Vi skal lytte til borgerne
Mine mærkesager
Halil Özsari
Min politik
Vi ved, at den sociale ulighed i sundhed hænger sammen med uddannelseslængde, økonomi og alder. Ulighed i sundhed betyder, at visse grupper af danskere dør tidligere end andre. Vi skal have fokus på at sundhedsfremme og forebygge, der hvor man måske ikke ser effekten lige med det samme, men hvor på længere sigt kan den rigtige indsat faktisk gøre en kæmpe forskel.
Vi skal sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen i takt med, at vi specialiserer det. Et velfungerende sundhedsvæsen er derfor altafgørende. Der skal være fri, lige og gratis adgang til sundhedsydelser, og vi skal have en høj sundhedsfaglig kvalitet på internationalt niveau. Sundhedsområdet har derfor min topprioritet.
I Danmark lever vi af uddannelse. Kun hvis vi styrker uddannelserne sikrer vi mere vækst og tilsvarende mere arbejdskraft. For mig er uddannelse en investering i en bedre fremtid for Danmark. Jeg vil arbejde for at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, samt flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Vi har brug for de unge menneskers arbejdskraft, og vi kan ikke være andet bekendt.
Region Syddanmark er også en arbejdsplads. Veluddannet og motiveret personale er en forudsætning for en god oplevelse for borgerne på alle regionens arbejdspladser. Et godt arbejdsmiljø for alle ansatte i regionen uanset uddannelse.